Data

Begrebet 5-stjernet data er et sæt pejlemærker om organisering af data, udviklet som en integreret del af World Wide Web, med det formål at stimulere global vidensdeling. 5-Stjernet data er bredt anerkendt og anvendt, bl.a. for naturvidenskabelige data, men også til økonomiske, politiske, juridiske og kulturelle strukturer og normer, og i modellering af abstrakte etiske og holistiske principper.

Stjerner

Du får stjerner for at åbne dine data, og for at sammenkoble dine data.

Jo flere stjerner, desto mere effektivt genbrugelige er dine data.

Dit materiale er tilgængeligt på Web (uanset format) under en åben licens
Dit materiale er tilgængeligt som strukturede data
(f.eks. et regneark fremfor et scannet billede af en tabel)
Dit materiale er tilgængeligt i et ikke-proprietært åbent format
(f.eks. CSV fremfor Excel)
Ting i dit materiale er angivet som URIer (web-adresser), så andre kan koble ind i dit materiale
Dine data kobler til andre data, for at give kontekst.

Fuld 5-stjernet data anvender sproget RDF til at beskrive hvordan data relaterer til andre data som grafer.

Videnskab

En artikel af Hitzler giver en status for udvikling af det semantiske web.

Publikationer bør følge plan S, Publiceres som FAIR/O og helst Diamond OA, håndteret af POSI systemer. Eksempelvis OpenAIRE services.

Økonomi

EU’s åbne datamarked er en vigtig byggesten i EU’s samlede dataøkonomi. Ifølge [en undersøgelse …] forventes den samlede direkte økonomiske værdi af [den offentlige sektors informationer (PSI)] at stige fra et referencescenarie på 52 mia. EUR i 2018 for EU27 + UK til 194 mia. EUR i 2030.

Kilde: Europakommissionen, 2023

Politik

Data er det nye råstof. Når statslige myndigheder åbner deres data, kan det derfor føre til samfundsøkonomisk værdi og øge gennemsigtigheden i forvaltningen.

Kilde: Rigsrevisionen, 2019

Kultur

Offentlige institutioner kan dokumentere krav om gennemsigtighed gennem publicering af 5-stjernet data om deres områder.

Konkurrende virksomheder kan enes om udveksling og delt anvendelse af 5-stjernet data.

Organisationer med beslægtede målsætninger kan basere deres modeller på 5-stjernet data.

Eksempler på relaterede interesseorganisationer er Open Knowledge Foundation, LinkedGeoData, DBpedia og Musicbrainz.